Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg mener, at vi kan spare penge – og i høj grad skabe et bedre liv – hvis vi tør investere i gode ungdomsmiljøer for unge, før de glider ind i bandemiljøet.

Som borger i Ballerup-området har jeg ofte tænkt på, at især Ballerup Syd mangler konkrete klubber eller ungdomstilbud, der kan engagere de unge – og holde dem væk fra de kriminelle miljøer, som alt for mange unge bliver fanget ind i.

Fakta: Udfordringen

• Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er der i Danmark registreret 1.257 medlemmer af rocker- og bandegrupperinger i 2023, og samme år blev der rejst 3.118 sigtelser mod disse medlemmer. dkr.dk
• Der findes forskning, som viser, at når unge bevæger sig ind i bandemiljøer, øges deres kriminalitet markant: I Danmark fandt man fx en stigning på ca. 40 % to år efter, at en person blev registreret som tilknyttet et bandemiljø. dkr.dk+1
• Økonomiske analyser viser, at vold – en af konsekvenserne af bandekriminalitet – alene koster det danske samfund over 2,3 mia. kr. årligt. dkr.dk
• Der findes en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor med udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger ved kriminalitet begået af medlemmer af kriminelle grupperinger. Men den indeholder ikke et simpelt “kr. x per år per ung i bande”-tal. Justitsministeriet+1

Hvorfor fællesskabshubs er relevant

Når vi taler om forebyggelse – altså at holde unge ude af kriminalitet frem for at redde dem, når skaden er sket – så ved vi fra forskningen:

• Der er begrænset viden om præcis hvilke forebyggende indsatser, der virker fuldt ud i forhold til unge i bander. dpu.au.dk+1
• Men vi ved også, at: gode relationer til voksne, deltagelse i fritidsaktiviteter, skole- og uddannelsesengagement er vigtige faktorer for at fastholde unge i positive miljøer. dpu.au.dk+1
• Den samfundsøkonomiske forskning viser, at forebyggende indsatser kan have et økonomisk afkast. Eksempelvis estimerer man for indsatte, at en person der ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse, generelt set kan give positive økonomiske effekter på ca. 0,5 mio kr over 10 år. Justitsministeriet

Det betyder: Hvis vi i stedet for at lægge flest midler i rets-, politi- og fængsels­systemet, lægger mere midler i forebyggende fællesskaber for unge – så er der både en menneskelig gevinst og en økonomisk gevinst.

Konkrete anbefalinger for Ballerup Syd

På baggrund af det ovenstående vil jeg opfordre til, at kommunen og de lokale aktører – for eksempel i Ballerup Syd – arbejder konkret med at etablere et eller flere fællesskabshubs / ungdomsklubber med følgende karakteristika:

• Et sted der er åbent efter skoletid, hvor unge kan komme, deltage i aktiviteter, få støtte, være sammen med voksne rollemodeller.
• Klubtilbuddet skal være lav-tærskel: uden medlemskrav, uden høje deltagerbetalinger, hvor de unge selv har indflydelse på tilbuddene.
• Tilbuddet skal inddrage uddannelse, fritid og beskæftigelse – altså ikke kun “hygge” men også understøtte skole, praktik, fritidsjob eller mentorskap.
• Fokus på fællesskab og tilhørsforhold: unge føler sig set, hørt og inkluderet. Det kan afværge, at de bliver fanget i miljøer, hvor tilhørsforholdet er netop bandemiljøet.
• Samarbejde med skole, fritidsinstitutioner, foreninger og civilsamfund – for at skabe helhed og koordinering.

Min konklusion

Hvis vi med andre ord tænker forebyggelse som en investering, ikke kun som en udgift, så står vi stærkere – både i økonomien og i det menneskelige aspekt. Kommunen kan spare sig selv og borgerne for de store omkostninger (økonomiske, sociale, menneskelige) som følger med bandekriminalitet. Og unge i Ballerup Syd kan få et attraktivt alternativ – et sted at høre til, at vokse i, og at finde støtte i.
Jeg mener, at nu er tiden for at sætte fællesskabshub – ungdomsklubben i Ballerup Syd på dagsordenen. Lad os gøre det sammen.